Vælg en side
Jeg har ikke tidligere mødt et menneske, der af hele sit hjerte ønsker at hjælpe andre, som Tina gør. Det var ikke blot det fysiske problem, som jeg kom for, der blev taget hånd om, men mit hele jeg. Jeg misunder hende den indre ro, der er med til at man åbner sig, både overfor hende og ikke mindst overfor sig selv. Måske det lyder som en kliché, når jeg siger, at Tina har ændret mit liv og min måde at leve og værdsætte det på. Ikke desto mindre er det sandt, og det vil jeg have med mig resten af livet.
Louise Daugaard

Art Director

Gennem 25 år har jeg kendt Tina Kristensen. Vi har været både kolleger og samarbejdspartnere  på forskellige projekter. Jeg har altid nydt at arbejde sammen med Tina, fordi hun er klar, ærlig og respektfuld.
Tina møder andre mennesker i øjenhøjde, på samme tid ser hun knivskarpt lige ind til det væsentlige, og hun afkoder på en enkel måde den problematik, man kommer med. Hun er i den grad i stand til at indgyde mennesker det nødvendige mod til at kunne virkeliggøre drømme.

Lise Faurschou

Forfatter og foredragsholder