Vælg en side

Tina Kristensen, forvandleren

Jeg elsker at være med til at løfte mennesker –  om det er privat eller i en virksomhed.

Jeg tror på næstekærlighed.
Mit ønske er at være med til at forandre verden hen imod et sted, hvor hjertet bliver mere brugt som kompas. Den måde vi opfører os over for vores næste, betyder alt. Og det er i dagligdagen, det tydeligt ses:
Hvordan vi kommunikerer med dem foran os i køen, om vi kan være store nok til at træde et skridt til siden på fortovet, så andre kan komme forbi.
Den måde vi behandler alle dem, vi ikke betragter som en del af flokken, på – dér beviser vi, hvor store hjerter, vi egentligt har.Og som i de små ting, så de store.
Jeg var i 12 år zoneterapeut for medarbejdere fra alle afdelinger på LEGO.
I løbet af årene blev jeg efterhånden mere en mentor for en del af disse medarbejdere.  De kom til mig med problemer fra både privatlivet og arbejdet,  som de ønskede sparring omkring. Jeg tog derfor sideløbende en uddannelse som mentor.
Igennem de sidste 15 år har jeg udført opgaver for blandt andre LEGO, Billund Lufthavn, Rødkærsbro Mejeri v. Arla Foods og Privathospitalet Dalgas i Herning.

Jeg har gennem årene hentet viden og inspiration fra blandt andre:

  • Spirituel Mentor Christine Eilvig
  • Heilesen og Mygind
  • Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
  • Hover Kostakademi
  • Neo Feng Shui Academy

From childhood’s hour I have not been
As others were; I have not seen
As others saw; I could not bring
My passions from a common spring

Edgar Allan Poe

Forfatter

Forvandlende tanker

Optaget af livet og døden

Jeg bliver af og til spurgt, om jeg ikke er lidt for optaget af døden, med min PeaceBeforeDeath og alt det der.... Som jeg ser det, danser livet konstant en stille dans med døden. Eller døden danser en stille dans med livet - hvem ved? Ligesom der ikke kan opstå de...

læs mere

Caminoen

Magi og synkronicitet på El Camino Samhørighed med et andet menneske kan komme, når vi allermindst venter det. For eksempel på en vandrings sti i det nordvestlige Spanien. Først en lille historie fra januar 2015, hvor jeg var på vej i bil til samtale med præsten om...

læs mere

Bristet hjerte

Kan et bristet hjerte samles igen? For to år siden gik mit hjerte i så mange stumper, som jeg slet ikke kan tælle til. Om morgenen slap Poul ånden fri efter et kort sygdoms forløb. Siden da har jeg forsøgt at få hold på alle disse manglende stykker. En stor del af...

læs mere