Vælg en side

Tina Kristensen, forvandleren

Jeg elsker at være med til at løfte mennesker –  om det er privat eller i en virksomhed.
Jeg har gennem årene hentet viden og inspiration fra blandt andre:

  • Spirituel Mentor Christine Eilvig
  • Heilesen og Mygind
  • Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
  • Hover Kostakademi
  • Neo Feng Shui Academy

Jeg tror på næstekærlighed.
Mit ønske er at være med til at forandre verden hen imod et sted, hvor hjertet bliver mere brugt som kompas. Den måde vi opfører os over for vores næste, betyder alt. Og det er i dagligdagen, det tydeligt ses:

Hvordan vi kommunikerer med dem foran os i køen, om vi kan være store nok til at træde et skridt til siden på fortovet, så andre kan komme forbi.

Den måde vi behandler alle dem, vi ikke betragter som en del af flokken, på – dér beviser vi, hvor store hjerter, vi egentligt har.Og som i de små ting, så de store.

Jeg var i 12 år zoneterapeut for medarbejdere fra alle afdelinger på LEGO.
I løbet af årene blev jeg efterhånden mere en mentor for en del af disse medarbejdere.  De kom til mig med problemer fra både privatlivet og arbejdet,  som de ønskede sparring omkring. Jeg tog derfor sideløbende en uddannelse som mentor.

Igennem de seneste 15 år har jeg udført opgaver for blandt andre LEGO, Billund Lufthavn, Rødkærsbro Mejeri v. Arla Foods og Privathospitalet Dalgas i Herning.

From childhood’s hour I have not been
As others were; I have not seen
As others saw; I could not bring
My passions from a common spring
Edgar Allan Poe

Forfatter

Forvandlende tanker

De kære (voksne) børn

Mit hjerte er fyldt op af mange ting for tiden. Mest af alt har jeg lyst til at komme min mellemste i min frakkelomme, lyne den og lukke ham ud igen om et par år. Han er 25, så det bliver nok lidt svært at få ham med på idéen. Det der med at give slip på andre...

læs mere

#metoo

I disse dage ser jeg rigtig mange metoo opdateringer på facebook.. Hvem kan ikke lave den, tænker jeg næsten..... For mit eget vedkommende er det først i tango sammenhæng, at jeg har lært for alvor at sige nej. (Og jeg antyder på ingen måde, at overgreb og lignende...

læs mere

Tango er min terapi

Hvis I synes, jeg de sidste par år har været en anelse for manisk med tangoen og udenfor rækkevidde, har I naturligvis helt ret. Af flere grunde har det været sådan: Det ligger ikke i min natur at gøre noget halvt. Jeg har tyet til tangoen, når jeg blev overmandet af...

læs mere