Vælg en side

I disse dage ser jeg rigtig mange metoo opdateringer på facebook..
Hvem kan ikke lave den, tænker jeg næsten…..
For mit eget vedkommende er det først i tango sammenhæng, at jeg har lært for alvor at sige nej.
(Og jeg antyder på ingen måde, at overgreb og lignende bare kan klares med et “nej” – lad mig lige slå det fast)
Men måske pga den underliggende kultur, at vi ikke HELT selv har lov at bestemme over vores egen krop, har jeg virkelig måttet øve mig i at sige nej tak til mænd, der gerne vil danse med mig.
I nogle kredse virker det snobbet og alt muligt, men i virkeligheden er det blot at tage sine egne grænser helt alvorligt.
– ja, ja, hvad betyder det at tage et par danse med ham, selvom du ikke helt “har lyst” lige nu???
Det betyder rigtig, rigtig meget, hvis man tidligere har fået sine grænser overskredet.
Eller hvis det blot ligger som en undertone i vores kultur, at mænd har lidt mere ret til kvindens krop end kvinden selv.
Så den der med at en mand bare kommer hen til mig og tager min hånd for at danse uden at ha fået øjenkontakt og sikret sig, at jeg også højst sandsynligt har lyst til at danse med ham – den er no go!
(Der kan være få undtagelser med tangovenner, man kender rigtig godt – lad os lige få den med)
Det er bestemt ikke rart at skulle give den mand et “nej tak” for åben scene, men nødvendigt for min egen skyld.
Dansen ville alligevel ikke blive god for nogen af os.
Jeg blev nødt til at øve mig i nej efter Pouls død, fordi det at få en mand så tæt på mig fysisk i starten var en overvindelse.
Derfor blev jeg selektiv og begyndte igen at lytte til min intuition, som altid viste sig at have ret.
Havde jeg den der, arrhh, jeg burde ikke gøre det, ja så var det sikkert, at det ikke blev en god oplevelse.
Jeg har sagt det før, men gør det igen: Jeg gør sjældent noget på den halve måde. Det betyder at jeg åbner mit hjerte og lader min krop smelte sammen med den andens (for det meste ) så selvfølgelig er det ikke bare, ja ja kom nu – du kan da lige tage et par runder.
Åh gud, jeg har taget så mange runder i mit liv udenfor tangogulvet, at dette er mit helle.
Selvfølgelig tager jeg stadig gerne en runde for en person på skideren og går på kompromis med egne behov.
Udenfor dansegulvet.
Og hey guys – det betyder ikke, jeg elsker jer mindre. Hvorfor min krop ikke lige har lyst til at danse med den og den – ja, det behøver jeg ikke engang finde ud af.
Der er tusind små fornemmelser på spil her – det er kemi, du ved.
Som man kan sanse tværs over det store gulv, næsten i samme sekund, man træder ind i rummet.
Der kan være andre mennesker i tangomiljøet, som måske aldrig har taget en runde for nogen. De skal måske lære at sige “ja tak” i tangoen og gå en runde? Hvem ved?….
Og nej gælder naturligvis akkurat lige så meget for mændene på og udenfor tangogulvene. 
PS. der er mange flere nuancer i retten til at sige ja til egen krop og nej til andre i tangoen, men dem tager jeg en anden gang.

Related posts: