“Mine tre børn var på vej ud af bilen, imens jeg låste op til huset.
Det havde været en lang dag, hvor vores følelser var blevet prøvet af i alle afkroge og helt ud til deres grænser.
Min tanke på vej ind i huset var:
– Det skal jeg huske at fortælle mor om.
Måske var det egentlig først dér, det helt gik op for mig, at hun var død, og at det var hendes begravelse, vi kom fra. ”
Ovenstående er fra min kommende bog – om livet omkring en døende. Jeg vil løbende lægge små stykker tekst fra bogen her.
Med udgangspunkt i egne oplevelser under min orlov til at passe min mor hjemme, da hun slap dette liv og gled længere og længere væk pga tumorer i hjernen.
Det vil være både sørgeligt, sjovt og praktisk og naturligvis handle uendeligt meget om relationer, kærlighed og kommunikation.
De ret så udefinérbare størrelser, der gør det så godt, når de virker og som får så mange misforståelser og smerte frem, når vi går galt i byen. Og det kommer vi især nemt til, når vi er i krise.
Der er afmagt og brug for at give “nogen” skylden for det hele.
Alle går rundt med nerverne udenpå tøjet. Samtidig med at der er et liv, der er ved at stoppe, er der også liv, der skal leves ved siden af. Med børn og skolesamtaler, kæreste, indkøb og fødselsdage. Og alt det i livet, der ikke kan sættes på pause, fordi et andet liv er ved at rinde ud.
Og så er der accept – på et meget dybt niveau.