– Nej, jeg lider ikke af fregner!
Jeg elsker den historie, hvor Pippi går ind i en butik og svarer med ovenstående på skiltet i vinduet:
“Lider De af fregner?”
– Jamen pigebarn dog, du har jo hele hovedet fyldt med fregner, lyder svaret fra den uforstående ekspedient.
– Ja, men jeg lider ikke af dem, kommer det tilbage fra Pippi, inden hun forlader butikken.
Med den bemærkning healer hun lige alle vi andre. Vi griner af og med hendes uskyld, men er samtidig imponerede over, hvordan hun står helt ved sig selv. Det giver os lov til at sænke skuldrene og leve lidt lettere med det, vi synes er vores “mislyde”
Vi har jo allesammen noget, som vi for det meste vælger at lide af.
Det kan være noget ydre, vi gerne ville have haft anderledes. Eller at vi var mindre, eller måske mere, følsomme. Eller at vi bedre kunne styre og udtrykke vores vrede. Eller at vi havde nogle andre forældre, eller…………
Da jeg var barn ønskede jeg bare, at mine fregner i ansigtet ville vokse sammen, sådan at jeg i stedet blev megabrun. Og fik den der helt rene ens overflade.
Efterhånden som de med alderen er blevet mere og mere udvaskede, savner jeg dem faktisk. Og er heller ikke længere helt sikker på, hvad der egentlig er leverpletter og hvad fregner.
Men jeg lider ikke af leverpletter!
