Vælg en side

Vi bruger ofte udtrykket, at vores hjerte er bristet, når nogen af vores elskede dør

Min elskede døde i starten af januar og ja, det føltes som om mit hjerte gik i stykker, som om der blev huller i det, hvor al den kærlighed, jeg havde til ham, nu bare fossede ud.

Direkte i kloakken og til intet formål.

Nu tre uger efter føles det mere som om, at jeg blot er fyldt op af så meget kærlighed, som jeg ikke længere kan rette mod ham direkte.

Derimod kan jeg lade den strømme i andre retninger og derved undgå fornemmelsen af at være ved at drukne.

En gåtur igennem byen viser mig, at der er nok derude, som ligner nogle, der lider.

Jeg hverken kan eller skal tage deres lidelser fra dem. Hvad jeg kan gøre lige nu er at give dem et bredt og meget hjerteligt smil fra den kilde, der strømmer i mig.

Vi kan kalde det næstekærlighed, vi kan også kalde det en selvisk gerning , fordi jeg gør det for at undgå selv at gå til.

– kald det lige hvad du vil –

Det føles godt i mig og mit hjerte kan lide at blive brugt og pumpe på livet løs, så det fortsætter jeg med, når jeg kan.

Jeg vil hellere have nogle huller og revner i hjertet end et indskrumpet, udtørret ét af slagsen.

Og faktisk mærkes det fuldstændigt som om, at Poul står og holder om mig bagfra og på den måde lader endnu mere kærlighed strømme igennem mit bryst og ud i Verden.

Der er liv, og lige pludselig er det forår – både udenfor og indeni………..