Én af mine store passioner er at danse argentinsk tango
Min fascination af dette smukke favntag med andre mennesker og dermed livet, startede i foråret 2011 og er blot vokset og vokset.
Nåh ja, mit favntag med livet startede jo for godt 50 år siden.
Nu har jeg så fundet endnu et sted, hvor jeg kan øve mig i livets trin.
Tangoen kan bruges til at illustrere alle mulige situationer i livet med.
Både arbejdsmæssigt og alle øvrige relationer i livet.
Det skriver jeg mere om på min Blog, som du finder ude i menuen til højre.
Mere end en dans er argentinsk tango to mennesker, der går i en omfavnelse.
Hvor smukt er det ikke?
Intensitet, nærvær og humor hos Ariadna Naveira og Fernando Sanchez til Tangomalevajes Tangofestival 2012. Foto: Peter Båtz
– Kom, skal vi to gå i en omfavnelse sammen de næste 3-4 numre….
Selvom det er en improvisations dans, er der nogle grundtrin – nogle grundregler, vi følger.
Og ud fra disse trin er der så et utal af variations muligheder, som opstår i selve øjeblikket.
Jeg er så vild med, hvordan der er betaling ved kasse ét, hvis man ikke er fuldstændig nærværende i omfavnelsen.
Det er så lidt, der skal til for at komme ud af sin kerne.
Jeg har prøvet det igen og igen:
Hvis min dansepartner og jeg begynder at snakke eller jeg tænker på, om jeg synes kvinden foran mig har en smuk eller grim kjole på, så ryger det øjeblik vi måske netop havde fået gang i.
Jeg kan ikke helt mærke min partners signal til det næste skridt eller jeg mister min akse og dermed min balance.
Og med det samme er vi ude af flowet.
Så er det ind i hver vores kerne igen.
Kun være lige nu og her i vores samskabelse.
De kommer i glimt de øjeblikke, hvor jeg føler mig ét med den anden person og musikken.
På én gang mærker den jord jeg kommer af og den himmel, hvor jeg gerne vil hen – føler en urkraft i mig, samtidig med en uendelig ro.
Når de øjeblikke opstår lagrer jeg dem godt og grundigt i alle mine celler, så jeg kan hente dem frem en onsdag formiddag, hvor flow er blevet til et fremmedord, jeg må slå op.
Jeg ved af erfaring, at kan jeg gå mere til livet med samme nærvær, intensitet og humor, som jeg forsøger i tangoen, så kan jeg også udenfor dansegulvet opleve disse bliss øjeblikke.
For at opleve de øjeblikke og have dem at trække på, når livet smerter…
…. lige præcis derfor går jeg gerne igen og igen i en omfavnelse med andre mennesker.
Både på og udenfor dansegulvet