Vælg en side

Stress og depression er nogle af mine erfaringer

Det var morgen og jeg var på vej i min bil til Horsens Folkeblads redaktion i Brædstrup. I min egenskab som journalist praktikant for over 20 år siden. 
Pludselig opdagede jeg, at jeg drejede fra de forkerte steder. Jeg skal hilse og sige, at der er rigtig mange små veje og landsbyer på strækningen imellem Ry og Brædstrup, hvor man lige kan tage en afstikker. Jeg tog dem alle.  Og til sidst måtte jeg erkende, at jeg ikke kunne få bilen hen til redaktionens parkeringplads. Jeg fik i stedet mig selv fragtet hjem på sofaen.

Lægen sagde, jeg var udbrændt, da de ikke var begyndt at kalde den tilstand for stress endnu.

Min mor var alvorligt syg, jeg var gravid med min mellemste, vi havde lige købt en gammel skole og var i gang med at renovere den…..

HVORFOR det skete kan der være så mange forskellige grunde til, nogle af de ovennævnte måske. Det der er interessant er egentlig ikke alle de ydre omstændigheder. Fakta var, at jeg fuldstændig overhørte de signaler, min krop og min sjæl råbte til mig om, at den vej jeg var på, bare ikke passede til mig. Og når den ikke gjorde det, prøvede jeg jo konstant at lave om på mig selv, så JEG kunne komme til at passe til den.

Mission impossible. Hvordan eksempelvis lave om på, at jeg har det allerbedst, når tingene går lidt langsomt? Når jeg i al fald selv kan styre tempoet? Prøv at styre tempoet på en avis redaktion!

Der var ikke noget i vejen med hverken mine kollegaer på redaktionen eller avisen overordnet. Der var det i vejen, at jeg ikke tog mig selv alvorligt.
Jeg trængte så meget til at få trukket i håndbremsen, så jeg kunne tage mig tid til at finde ud af, hvad jeg egentlig ville. Men jeg kunne ikke selv overskue,  hvordan den pause kunne komme,  før jeg tog den ved hjælp af min stress.

Det gode ved mit breakdown er, at jeg til enhver tid kan spotte, når medarbejdere i virksomheder er på vej til at få stress eller allerede er der, men forsøger at skjule det for alle. Eller hvornår de bare ikke er glade i den arbejdsrolle, de har sat sig selv i.  Måske bruger de lige præcis alle de egenskaber, hvor de faktisk ikke er allerbedst.  Og aldrig bliver det.

De kommer til mig for at blive set på en anden måde. Set med de kompetencer, der ofte ligger lidt slumrende i deres drømme. Der, hvor de vil blomstre helt vildt, når de egenskaber kommer i spil. Og hele afdelingen vil blomstre på grund af det. 
Først skal vi dog ofte lige runde smerten ved at lave noget middelmådigt. Den smerte kan være drivkraften til at ville noget andet. Og det behøver slet ikke betyde, at man skal skifte karriere. Det kan blot være, at en medarbejder vil ha det meget bedre i en lidt anden position, med nogle lidt andre arbejdsopgaver.  At nogle medarbejdere måske skifter brikker i afdelingens store puslespil.

Det og en hel masse andet har jeg lært af mine måneder på sofaen med stress og depression for over 20 år siden. Så tak for den rute på livets rejse.

Mit ønske er at hjælpe folk, der gerne vil tage sig selv/sine medarbejdere/sin virksomhed alvorligt længe før et breakdown, så det ikke bliver nødvendigt.