Vælg en side

 

Tænk hvis nogle tror, jeg er dum?

2014-03-23 12.44.53

Jeg delte tidligere i dag dette billede på min private fb væg.

Lige efter kom jeg faktisk i tvivl om, hvorvidt jeg ville have det der alligevel.

For hvad nu hvis nogle, der ikke kender mig privat (eller værre endnu, nogle der gør), tror jeg ikke er klar over, hvor meget vand, der rent faktisk går til produktion af en flaske champagne?

Hvis de i virkeligheden tror, jeg er totalt uvidende?

Ikke forstår, at jeg bare så et skønt skilt?

Én del af mig vil så gerne være fuldstændig ligeglad med, hvad alle I andre tror om mig. Men der er en større del af mig, som så gerne vil have jeres anerkendelse konstant.

De to dele kæmper en evig kamp – skal, skal ikke sige/gøre dette og hint.

Det er altid sårbart for mig at stå frem, det letteste vil være at gemme mig i masserne. Men jeg har så meget på hjerte, at jeg alligevel vælger at stå frem.

Jeg tror ikke, der er mange, der kan sige sig fri for at have den side, der gerne vil have ros. Selvom de påstår det modsatte.

Det kan jo også være anerkendelse for at være på tværs, ikke følge spillets regler, leve udenfor det “normale” – dog stadig en måde at blive set på, hvis vi gør et stort nummer ud af at påpege det.

Der sidder den der lille Tina og råber: – se mig, se mig, ros mig, like mig. Jeg er ikke specielt vild med at indrømme hendes eksistens, men let’s face it. Hun er der, sammen med alle de andre Tina-er.

Nogle af dem er jeg selvfølgelig mere stolt af at vise frem end andre. Men de er sgu – ligesom det der indernet – vist kommet for at blive.

Så lad os sammen indrømme, at vi alle har en masse sider, vi ikke er specielt stolte over.

Jeg napper lige et glas champagne til at dulme usikre Tina med, inden jeg poster dette indlæg :)))

Gud, hvad nu hvis nogle tror, jeg har et alkohol problem…..