Elsker de mon, som de danser?
Jeg ville jo lyve groft, hvis jeg påstod, jeg aldrig har tænkt på, om førerne – ofte mænd – mon elsker på samme måde, som de danser tango.
De tænker måske det samme om os followers?
Jeg har ikke noget egentligt erfaringsgrundlag – her kan jeg jo passende tilføje et lille “endnu” – på det område.
Altså tangodansere og sex. Jeg har da kysset én og anden sømand udenfor tangogulvet igennem årene.
For lige at illustrere hvad jeg mener, kommer her nogle spritnye eksempler på leaders, jeg har været i tæt omfavnelse med i den sidste uge i København.
Der var en sød energisk mand på omkring de 60, der havde lært rigtig mange forskellige figurer, som han gerne ville vise mig og de omkringstående. Han ledte konstant efter plads på det tætpakkede dansegulv og førte os så lynhurtigt derhen, så jeg kunne lave ochos, ganchos og andre forskellige måder at gøre noget med benene på. Og snurre rundt og rundt, så jeg til sidst kom ud af min akse, min kerne.
Ingen tvivl. Han ville gøre det så godt, at det gik hen og blev helt anstrengende. Faktisk kunne jeg efterhånden kun tænke på, hvornår vi mon var færdige!!!
Så var der ham svenskeren, som oprindeligt kommer fra Chile, nu Malmø – oh my.
Efter få sekunder i hans favn havde jeg fuldstændig tilgivet, at han havde haft den store eau de cologne flaske fremme. Han kendte lige præcis den hårfine grænse med, hvor bestemt han skulle føre, samtidig med at han reagerede på de mindste udsving i min krop…….
Det var meget basic, vi gik stille i den der helt tætte omfavnelse, som jeg elsker. Jeg følte mig fuldstændig sikker på, at han vidste, hvor vi skulle hen, og min krop kunne ikke andet end at følge hans.
Som en figur der er vokset op af den chilenske jord, fik han mig til at føle mig helt velkommen på den danske samme. Samtidig med at han løftede mig ind i himlen.
Jeg nåede på et tidspunkt at bede til, at DJ-en ville glemme at spille en cortina, der fortæller os dansere, at denne tanda (3-4 danse i en runde) er forbi. Og at det er tid til at gå hver til sit.
Det glemte DJ-en desværre ikke. Så det var slut. Men jeg glemmer ikke de favntag foreløbigt.
Sidst på aftenen i foyeren på Gamle Scene på Det Kongelige Teater, hvor der i lørdags var budt op til dans, blev jeg budt på gulvet af en kvinde.
Hun var en anelse lavere end mig og også en gudsbenådet fører. Igen følte jeg mig i de allerbedste hænder, omend i starten noget usikker på mig selv. Indtil jeg bare gav fuldstændig slip og lod hende føre – kvinde eller ej.
Passion er klart én af de ting, elskov og tango har til fælles. I elskoven får den lov at stå i flammer, hvor den i dansen har et mere kontrolleret udtryk.
Begge har også det til fælles, at det handler om den kemi, der opstår imellem de “udøvende”. Heldigvis, for så er der både elskovs- og tangopartnere til alle.
Forstår I nu bedre, hvorfor jeg er tangoholic?
