Hun havde mistet sin 20-årige bonussøn pludseligt, og familien var selvfølgelig i sorg og chok. Da jeg talte med den 55-årige kvinde, var hun ved at vende tilbage til sit arbejde, som foregik i et åbent kontorlandskab. Virksomheden tilbød hende al den hjælp, hun måtte ønske. Samtaler med psykolog, mig mm.
Jeg kunne naturligvis ikke fjerne kvindens sorg, men jeg kunne rumme hende med den. Og samtidig så jeg også hendes ressourcer. Jeg så hende som en ansat, der ønskede at komme ordentlig igang igen på arbejdspladsen. Ønskede at livet også måtte handle om andet end den ulykke, familien havde været ude for. Og som fyldte det hele, når hun var derhjemme.
Hun følte sig dog ekstremt sårbar på arbejdspladsen. Det gik op for mig, at hun sad ved sin pc med ryggen til indgangen i det store fælleskontor, hvilket normalt ikke havde forstyrret hende.
Men nu havde hun brug for tryghed. Så jeg foreslog, at hun bad om at bytte med en kollega, der sad nede i et hjørne med væg til den ene side og i ryggen og dermed front til indgangen.
Det blev ordnet samme dag og kvinden fortalte mig nogle uger senere, at det havde gjort en kæmpe forskel for hende. Hun følte sig meget mere tryg på sin nye plads. Det gjorde at hun stille og roligt kunne vende tilbage til sine arbejdsopgaver og ikke konstant følte sig “set over skulderen” af kollegaer og chefer, hvilket de formodentlig slet ikke gjorde, men sådan følte hun det.
Det er elementært. Vi kan simpelthen kun lave et ordentligt stykke arbejde, når vi føler os trygge fremfor jagede og overvågede. Og det er jo meget forskelligt, hvad der giver den følelse af tryghed hos os hver især. Men det kan virkelig svare sig at lede lidt efter den.
Nogle gange er det faktisk meget lidt, der skal til for at gøre en meget stor forskel.